Hvis en person er født med seglcelle mutationen, er det fordi der er sket en mutation på det gen som koder for hæmoglobinen i de røde blodceller. Hæmogoblin er et jernholdigt molekyle, der er ansvarlig for at binde ilten i de røde blodceller. Den består af to dele: En hæmoglobin A og hæmoglobin B del. Det er i tilfældet med seglceller en mutation på kun en enkelt nukleotidsyre, ud af de mange millioner som udgør hele genomet, som har en så drastisk effekt på de røde blodceller. Mutationen sidder i den nedenstående sekvens:
Og gør at nukleotidet Thymin i glutamin aminosyren bliver ændret til Alanin og dermed vil de tre nukleotider kode for en anden aminosyre, nemlig Valin.
Denne mutation sidder i hæmoglobin A (HBA) delen af de røde blodceller, og medfører at de røde blodceller får deres specielle seglform, se figur 3. Denne mutation er speciel på den måde at den er recessiv, det vil sige at det kræver man har to udgaver af det syge gen før man får sygdommen udtrykt. Alle personer får nemlig to udgaver af hvert gen (hvert kromosom kommer i par af to), et fra hver af forældrene. Derfor er man nød til at få det muterede gen fra begge forældrene før at sygdommen kommer til udtryk, som de kan ses på figur 4.\
\
Det muterede HBA gen kaldes for hæmoglobin S (HBS), og kan være skyld i en række problemer. Det muterede gen gør nemlig at de røde blodceller mister noget af deres fleksibilitet, og dermed kan de skabe problemer i blodbanerne, dette problem er illustreret på figur 5. De muterede blodceller (HBS), kan skabe en prop i blodkarrene og være skyld i både smerte og organskade.\
En fordel ved mutationen, som er blevet opdaget efter studier i flere tropiske lande, er at malaria parasitten som netop inficere de røde blodceller har sværere ved at inficere seglcellerne. Hvilket gør at folk med seglcelle sygdommen er mere modstands dygtige overfor sygdommen end raske personer.
Identifikation
Man er i stand til at bestemme om en person har sygdommen ved hjælp af gel elektroforese. Så hvis et par er i tvivl om deres barn har sygdommen eller ej kan de få taget en prøve fra fosteret. Der bliver derefter kørt PCR på prøven, for at forøge mængden af enten HBA eller HBS genet så det bliver visuelt på ens gel. Før det bliver kørt på gelen, tilsætter man restriktionsenzymer som vil klippe det raske HBA gen over i to, da den genkender(klipper) den korte sekvens hvor HBS variere. På den måde får man visuelt en forskel på raske og syge prøver, da restriktionsenzymet ikke er i stand til at dele HBS i to. I vores eksperiment bruger vi restriktionsenzymet MSTII, som danner det der hedder en klæprig 5' ende.
Du er nu klar til at starte på bagrundsmaterialet for PCR og hvad der sker i en PCR. Klik "næste" når du er klar.